Bergsveinn Birgisson

Svar við bréfi Helgu

Rogaland, år 846 etter Kristus: En helt spesiell kongssønn fødes. Han skulle bli "Den svarte vikingen" - den mektigste landnåmsmannen på Island. Mørkhudet og med mongolske ansiktstrekk stod han i spissen for en internasjonal fangstøkonomi. Han hadde hundrevis av slaver under seg. Kristne slaver fra Skottland og Irland. Men vi vet nesten ingenting om Geirmund Heljarskinn, det finnes ingen saga om ham, og ettertiden har forsøkt å glemme ham. Hvorfor? 1100 år senere tar en fjern slektning av Geirmund, forfatteren Bergsveinn Birgisson, fatt i spørsmålet om hvordan livet til Geirmund var og hvorfor han måtte glemmes. Gamle fragmenter, moderne genetikk og informasjon hentet på reiser til fjerne steder er satt sammen til en pulserende skildring av en rå og poetisk fortid. Sjelden har vikingtiden vært levendegjort på denne måten. Bergsveinn Birgisson ble i 2012 nominert til Nordisk råds litteraturpris for romanen Svar på brev frå Helga. Den svarte vikingen ble nominert til Brageprisen for beste sakprosa da den kom og er solgt til mange land.

Den svarte vikingen

An der nördlichsten Küste Islands entspringt eine Quelle, die Überlieferungen zufolge über geheimnisvolle Heilkräfte verfügt. Als ein heftiger Vulkanausbruch Island – damals eine dänische Kolonie – im 18. Jh. verwüstet, wird im fernen Kopenhagen die Zwangsdeportation der Bevölkerung geplant. Der junge Wissenschafter Magnús Egede wird auf die Insel geschickt, um die Umsetzung dieses Plans zu betreiben – stattdessen jedoch verfällt er der Faszination der rauen Landschaft, ihrer Archaik und der Schönheit von Sesselja, einem stummen Mädchen aus den Westfjorden. Als Magnús von einem Eisbären schwer verletzt wird, ist es das Wasser aus dem Quell des Lebens am Rande der bewohnbaren Welt, mit dem Sesselja ihn heilt – nur um ihn wieder zu verlieren...

Quell des Lebens

"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind. Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor? 1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.

En saga

Den sorte viking

« Mon neveu Marteinn est venu me chercher à la maison de retraite. Je vais passer le plus clair de l’été dans une chambre avec vue plongeante sur la ferme que vous habitiez jadis, Hallgrímur et toi. » Ainsi commence la réponse – combien tardive – de Bjarni Gíslason de Kolkustadir à sa chère Helga, la seule femme qu’il aima, aussi brièvement qu’ardemment, d’un amour impossible. Et c’est tout un monde qui se ravive : entre son élevage de moutons, les pêches solitaires, et sa charge de contrôleur du fourrage, on découvre l’âpre existence qui fut la sienne tout au long d’un monologue saisissant de vigueur. Car Bjarni Gíslason de Kolkustadir est un homme simple, taillé dans la lave, pétri de poésie et d'attention émerveillée à la nature sauvage. Ce beau et puissant roman se lit d’une traite, tant on est troublé par l’étrange confession amoureuse d’un éleveur de brebis islandais, d’un homme qui s’est lui-même spolié de l’amour de sa vie.

La Lettre à Helga

Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!

En kærlighedshistorie

Svar på Helgas brev

Magisch und unvergesslich: Als alter Mann antwortet der isländische Schafbauer Bjarni endlich auf den Brief der einzigen Frau, die er je geliebt hat. Der Bauer Bjarni Gíslason lebt zufrieden im Einklang mit der Natur in einem Dorf in Island. Einzig seine kinderlose Ehe mit Unnur macht ihn unglücklich, und als er beim Schafabtrieb die lebensfrohe Helga kennenlernt, erlebt er ein ungeahntes Glück. Versteckt in Wollgrasmulden und Hütten vollzieht sich eine große, leidenschaftliche Liebe, die Grenzen zwischen Landschaften und Körpern verschwimmen – bis Helga Bjarni vor die Entscheidung stellt: Sie fordert ihn auf, mit ihr in Rejkjavík ein neues Leben zu beginnen. Doch Bjarni kann sein einfaches, naturnahes Dasein nicht aufgeben. Birgissons Roman ist der herzzerreißende Liebesbrief eines Mannes, der Jahrzehnte später versucht zu erklären, warum er sich gegen eine Leidenschaft entschieden hat, die doch nie aufgehört hat.

Antwort auf den Brief von Helga

En tilårskommen sauebonde svarer på brevet fra elskerinna som en gang for lenge siden bad ham flytta med henne til byen. Det har tatt lang tid å svare, og det er mange valg han må svare for. Svar på brev frå Helga, er historia om det livet som aldri ble realisert og valgene vi tar. Om den tapte kjærligheten, og en tapt kultur. Boka var nominert til Nordisk råds litteraturpris i 2012. Svar på brev frå Helga er den tredje romanen til Bergsveinn Birgisson (f: 1971). Han bor for tiden i Bergen, og er glad i dyr.

Svar på brev frå Helga

La lettre à Helga

La fonte della vita

I en lille flække ved Geimundsfjord i det nordvestlige Island driver en lille gruppe mænd fiskeri fra deres kuttere. Den yngste af dem, Halldor, er vokset op i Reykjavik, men rejste som ung nordpå til fiskerlejet. Halldor skriver dagbog om hverdagen i det lille samfund, hvor han føler sig tryg, samtidig med at han har en tiltagende fornemmelse af, at livet er et andet sted! I håb om at få kærligheden til at komme til Geimundsfjord indrykker han en annonce om en husholderske i hovedstadsavisen, og det sætter skub i tingene. Et landskab er aldrig tåbeligt er en underfundig fortælling om længslen efter at tage del i livet i stedet for bare at være tilskuer. En herlig islandsk roman om mænd, fisk, skyer og kærlighed! Om forfatteren: Bergsveinn Birgisson (f. 1971 i Island) debuterede 1992 med digtsamlingen Íslendingurinn. Hans første roman, Et landskab er aldrig tåbeligt, udkom i 2003 og på dansk i 2017 i Kim Lembeks oversættelse. Siden fulgte Svar på Helgas brev (dansk 2012), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og udgivet i en lang række lande. Birgisson har skrevet flere sagprosaværker, bl.a. Den sorte viking, der blev en stor succes i Norge. Han har en doktorgrad i norrøn filologi og er bosat i Bergen.

Et landskab er aldrig tåbeligt

Den unge islendingen Tormod Torfæus får i oppdrag av danskekongen å finne ut mest mulig om Danmark-Norges eldste historie. Han blir ansatt ved hoffet. Snart blir han sendt til Island for å samle inn alt han kommer over av gamle sagahåndskrifter. Dette er opptakten til en utrolig historie om begjær og trolldom, mord og forlis, hekseri og forførelse. Det er et besettende tidsbilde fra 1600-tallet, men det er også historien om hvordan det meste av det vi vet om vikingtiden, ble samlet inn og overlevde på grunn av tilfeldigheter. I en stil som er velkjent fra Den svarte vikingen tar forfatteren Bergsveinn Birgisson oss i denne boken med til overgangen mellom middelalder og nytid. Vi blir med når Torfæus, iført sin imponerende parykk, rir gjennom barndommens daler på jakt etter gamle manuskripter. Leseren er tett på da Torfæus forliser ved Skagen og etterpå dreper en reisekamerat med kårde. Langsomt går tiden mens han venter på om kongen vil frikjenne ham fra dødsdommen. Og vi blir med inn på gården hans på Karmøy, der han sitter og holder minnet om den gamle norske storhetstiden levende. Med manuskriptene som inneholder så godt som alt vi vet om vikingtiden i potetkjelleren, skriver han den første sammenhengende norgeshistorien.

Historikeren og morderen Tormod Torfæus

Mannen fra middelalderen

Kven var eigentleg denne Geirmund Heljarskinn, kongesonen frå Avaldsnes i Rogaland som vart den mektigaste landnåmsmannen på Island på slutten av 800-talet? Dette var eitt av mange spørsmål Bergsveinn Birgisson for nokre år sidan stilte seg i boka Den svarte vikingen. For Geirmund var definitivt ein mann ei soge verdig, men det finst inga soge! Denne svært påfallande mangelen nærmar seg her ei oppklaring. For no er soga om Geirmund Heljarskinn endeleg funnen! Birgisson fortel her i eit forord om då han i 2014 vart kontakta av ein islandsk venn og kollega som hadde gjort eit sensasjonelt funn blant nokre avlagde dokument i det islandske nasjonalbiblioteket. Ein kopi av eit skinninnbunde handskrift frå eit no forsvunne kloster på Vest-Island, som gjev seg ut for å vere nettopp denne manglande soga – og med det ei av dei tidlegaste innan soge-sjangeren og om mannen som vert sagd å vere den mektigaste av alle i Islands eldste historie. Viss det heile då ikkje er eit plagiat og eit falsum...

Soga om Geirmund Heljarskinn

Il vichingo nero

Philip Roughton

Kjartan Hallur

"Bjarni has long held on to a letter from former lover Helga, with whom he shared an illicit, impassioned love. Her letter invited him to leave his wife and his farm and pursue prosperity in the city, where World War II had brought an influx of American marines and opportunities for work. But he chose not to reply. Years later, as he reflects on a long and simple life among the sheep in the Icelandic hillsides, he finally finds himself ready to explain why"--P. [4] of cover.

Bergsveinn Birgisson

About

Books

Join the club