Dag Heede

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet." I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed. "Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag. Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet

Per Munkholm

semesteropgave om Gustave Flaubert "Madame Bovary"

"Drømmerne"

Ann-Sofie Lönngren

Heidi Grönstrand

Anne Heith

The literary field and canon in the Nordic countries are under constant negotiation and transformation, with various alternative literatures having evolved alongside the majority literatures of these nations in recent decades. These new phenomena, constructed around perspectives regarding language, ethnicity, sexuality, gender and social class, have been categorised as migration, minority and queer literatures. Rethinking National Literatures and the Literary Canon in Scandinavia highlights these literatures and their histories, roles and impacts on both the literary establishment and (post)modern societies in the Nordic region. It also discusses how the constructions of national literary canons today are challenged by the influence of various critical perspectives, including postcolonial theories, and queer, indigenous, ethnic literary and gender studies. On a broader level, the book showcases the position literature has in the building of national identities in Nordic nation-states, and, in the process, demonstrates that the plurality of perspectives in literary studies has the potential to question the fundamentals of the literary canon, canon formations, national self-understanding, and identity. The book is composed of nine articles authored by literary scholars in Finland, Sápmi, Sweden, and Denmark. It addresses issues such as methodological nationalism in literary scholarship, the uses of concepts such as “transnational” and “immigrant” literature, the ways in which traditional Sámi features are employed in contemporary Sámi poetry, postcolonial representations in Nordic literature, and the ways that political processes of “Othering” are made visible in contemporary literature’s uses of traditional Scandinavian folklore. Read together, these articles provide an overview of some of the challenges and changes in Nordic literature today.

Rethinking National Literatures and the Literary Canon in Scandinavia

analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen

Det umenneskelige

Dag Heede

About

Books

Join the club