Henrik Dahl

Det påstås evig og altid, at forandringstempoet aldrig har været højere. Men hør så lige her om Henrik Dahls mormor: »Hun blev født 18. maj 1903, og hun lever stadig. Da hun blev født, var Chr. IX konge, kvinder havde ikke valgret og Sønderjylland var tysk. Flyvemaskinen, plastic, køleskabet og penicillin var ikke opfundet. Da hun var på min alder, kunne hun se tilbage på to verdenskrige, fire forsvundne imperier, den russiske revolution samt Holocaust.« Henrik Dahls nye bog handler om det moderne Danmark, hvor man alligevel mener, at det hele forandrer sig så fantastisk hurtigt.

Hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage

Mindernes land

Ole Thyssen

Krigeren, borgeren og taberen

De tre karakterer Krigeren, Borgeren og Taberen kender man fra film og romaner. Man kender dem også fra historien. Og fra filosofien og sociologien. I denne bog gennemspilles temaet med de tre typer på mange leder og kanter. Den tager udgangspunkt i det forhold, at det moderne menneske ikke i social henseende er skabt ved fødslen, men skal skabe sig selv, og hvor det gennem sit forhold til omverdenen gradvis får et forhold til sig selv. Krigeren opnår sit selvforhold ved at slås med sin omverden. Borgeren opnår det ved at kontrollere den så godt, han formår. Og Taberen opnår sit selvforhold ved, at velfærdsstaten gør ham til en succes som fiasko!

Krigeren, Borgeren og Taberen

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se. Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt. Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt. Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare. Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Henrik Dahl

About

Books

Join the club