Ole Hoiris

Ole Marquardt

I Fra vild til verdensborger belyser en rAekke gronlandske og danske forskere aspekter af gronlandsk identitet fra kolonitiden frem til i dag. Den oprindelige inuitbefolknings selvopfattelse ma dog forblive et mysterium, da den oplostes i slutningen af det 16. arhundrede ved modet med europAeerne i deres sogen efter Nordvestpassagen. Siden da og langt op i det 20. arhundrede var gronlAendernes egen identitetsopfattelse sa domineret af de danske koloniherrers, at flere af dem accepterede kolonimagtens kategorisering som deres egen. I den europAeiske opfattelse blev inuitter oprindeligt opfattet som vilde, senere som naturfolk og senere som primitive.

Gronlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet

Fra vild til verdensborger

Birte Poulsen

Med Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europAeiske kultur- og idehistorie. Antikkens kultur havde sit udspring i GrAekenland og Romerriget og pavirkede hele Middelhavsomradet og Mellemosten. Men antikken Danishnede ogsa grobund for de tre store idesystemer, der skulle komme til at bAere den europAeiske historie i flere tusinde ar.I 25 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt pa centrale aspekter af antikkens tAenkning og livsformer. Dermed giver bogen en solid indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forsta, hvorfor det netop blev de europAeiske magter, der efter 1500 blev globalt dominerende.

Videnskab, kunst, kultur, myter og religion

Antikkens verden

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestaende og gor de andre til fremmede - grAensen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende.Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper ogsa mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et storre universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.Antropologiens idehistorie folger diskussionerne om os og dem hele vejen op til det 20. arhundrede og viser, hvorDanish ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formal. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller Aedel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik.Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 ar lange linjer bag vores identitetsDanishnelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

2500 ars konstruktion af os selv og de fremmede

Antropologiens idehistorie

Fremtiden er ikke et bud pa fremtidsforskning, men en kvalificeret fremstilling af en rAekke mulige scenarier, der skal opfattes som indlAeg i en debat om fremtiden, saledes som den tegner sig i nutiden; for ligesom historien altid skrives som nutidens historie, saledes skrives fremtiden ogsa som nutidens fremtid.Denne bog reprAesenterer en rAekke forskeres bidrag til debatten, og den viser, hvor vanskeligt det er at tAenke en helt ny tilvAerelsesform i fremtiden. Vi kan tAenke fremtiden som en forfinelse af nutiden, som det at overkomme nutidens problemer, finde en finere eller mere intelligent made at handtere dem pa, men vi kan ikke med dette afsAet forestille os et radikalt nyt samfund, hvor en ny erkendelsesform forholder sit til videnskab, som videnskab til religion; hvor lighed mellem konnene finder en ny og hojere form; hvor demokratiet erstattes af en samfundsform, der adskiller sig radikalt fra det nuvAerende folkestyre, som dette adskiller sig fra den feudale enevAelde. Kort sagt, er det vanskeligt at tAenke fremtiden som andet end en kvalitativ og kvantitativ fuldkommengorelse af moderniteten i en eller anden form.En rAekke forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud pa, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lAegevidenskab, jordbrugsproduktion, okonomi, statskundskab, idehistorie og teologi.

Fremtiden

Thomas Ledet

Det modernes gennembrud i 1800- og 1900-tallet betod, at mennesket nu skulle sta helt og aldeles pa egne ben. Familien, naturen, historien, Gud og nationen var pludselig ikke lAengere en fast ramme om menneskelivet, og oplysningstidens og romantikkens svar pa de store sporgsmal om meningen med livet, den rette livsform og samfundsindretning og liv efter doden - havde nu mistet deres gyldighed. Nu matte den enkelte finde svarene og skabe meningen i en verden, hvor menneskelivet var reduceret til et element i et meningslost univers underkastet ubrydelige naturlove. Effekten af denne skrAemmende, men ogsa abnende bevidsthed om frihed var fra begyndelsen af det 20. arhundrede en eksplosion af nye tendenser inden for litteratur, billedkunst, musik, teater og arkitektur.Modernitetens verden sAetter spot pa, hvordan modernitetens essentielle trAek blev formuleret og diskuteret inden for en lang rAekke nyskabelser fra filosofi og kunst over okonomi og litteratur til miljopolitik. Hvordan forvaltes den meningsloshed, moderniteten tilskriver ikke bare verden, men ogsa den enkeltes eksistens, og hvordan kan mennesket i en sadan verden tage ansvar for sig selv? Disse og mange andre sporgsmal ligger som grund for de forskellige bidrag til en forstaelse af den tid, vi maske befinder os midt i, maske er pa vej ud af.

Tiden, videnskab, historien og kunsten

Modernitetens verden

RenAessancen belyses i tekst og billeder som en epoke i sig selv og som mellemled mellem den religiost dominerede middelalder og den verdslige modernitet.RenAessancen var en af de mest revolutionerende epoker i historien. Jorden blev flyttet vAek fra universets centrum; Gud overlod verden til menneskenes ansvar; reformationen medforte en ny opfattelse af det at vAere kristen; Europa blev hAerget af langvarige religionskrige; verdenshandlen kom pa europAeiske hAender; Europa blev verdens dominerende militAermagt; og verdenskortet blev vendt, sa Europa kom overst. Kort sagt blev grundlaget for den moderne verden skabt i renAessancen. Tvivlen blev bade intellektuel og kunstnerisk produktiv, studiet af den virkelige verden fik forrang over filosofiske og teologiske udledninger, og verden viste sig meget storre og kulturelt mere mangfoldig, end nogen hidtil havde kunnet forestille sig.At forsta denne verden med henblik pa at skabe menneskelig frihed, lykke og rigdom blev det store projekt, der udsprang af renAessancen.

TAenkning, kulturliv, dagligliv og efterliv

RenAessancens verden

I middelalderen og renAessancen fandtes der ingen selvstAendig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over de fremmede og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, sa nar de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det isAer ved hjAelp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og RenAessancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjorne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med sAerlig vAegt pa det mystiske Osten, som var kristendommens vigtigste verdenshjorne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var ogsa herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvorDanish det gennem hundredvis af ar lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortAelling og dermed fastholde en antropologi baseret pa Biblen.

Kristendommen, teologien og de fremmede

Antropologi i Middelalderen og RenAessancen

Per Ingesman

Da Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser mod den pavelige afladshandel, gav han startskuddet til 1500-tallets kulturrevolution - reformationen. Luther ville give kirken tilbage til menigheden og brod med den middelalderlige kirke, magthaverne og prAesteskabet. Nu skulle mennesket frelses ved sin tro alene.Med reformationsbevAegelsen kom nye protestantiske kirker i Nordeuropa - og en bolge af forandringer. PrAester matte gifte sig, helgendyrkelse blev afskaffet og gudstjenesten afholdt pa nationalsprogene. I stort som smat blev den middelalderlige kirkes gods verdsligt. Det samme blev skole og uddannelse, hjAelp til samfundets svage og regulering af Aegteskab og seksualitet. Helt frem til oplysningstiden pavirkede reformationen politik, retsvAesen og okonomi, og den satte spor ikke kun i tAenkning, kunst og videnskab, men ogsa i Aegteskab, familieliv og borneopdragelse.Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution er et vAegtigt storvAerk om Luther og den revolution, hans ideer og budskaber satte i gang.Bind 1: Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution i EuropaBind 2: Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution i Danmark

Ole Hoiris

About

Books

Join the club