Ole Thyssen

Mihail Larsen

en introduktionsbok i filosofi

Den fria tanken

Dirk Baecker

Soren Brier

This book brings together international experts on the application of Niklas Luhmann s theory of society as autopoietic communication. Luhmann s sociological systems theory is counter-intuitive and in its detached coolness difficult for many to understand and accept. Naturally they ask: is it really worth the trouble to learn? This book demonstrates what this combination of systems theory, Batesonian information theory, von Foerster s second-order cybernetics, Maturana and Varela s autopoiesis and Husserl s phenomenology can offer. The book is produced in cooperation with the Sociocybernetic Group and Copenhagen Business School."

Luhmann Applied

Henrik Dahl

Krigeren, borgeren og taberen

De tre karakterer Krigeren, Borgeren og Taberen kender man fra film og romaner. Man kender dem også fra historien. Og fra filosofien og sociologien. I denne bog gennemspilles temaet med de tre typer på mange leder og kanter. Den tager udgangspunkt i det forhold, at det moderne menneske ikke i social henseende er skabt ved fødslen, men skal skabe sig selv, og hvor det gennem sit forhold til omverdenen gradvis får et forhold til sig selv. Krigeren opnår sit selvforhold ved at slås med sin omverden. Borgeren opnår det ved at kontrollere den så godt, han formår. Og Taberen opnår sit selvforhold ved, at velfærdsstaten gør ham til en succes som fiasko!

Krigeren, Borgeren og Taberen

En mærkelig lyst er ikke et kunstværk. Den handler heller ikke om kunstværker, så man kan tage den i hånden og bruge som vejviser i kunstens verden og blive bedre til at fremstille kunst eller betragte kunst. En mærkelig lyst er en bog om hvad kunst er. Den udkaster en filosofi om kunst, en æstetik, uanset om der er tale om litteratur eller musik, billedkunst eller dans. Tesen er, at kunst er kommunikation, som på en særlig måde benytter sig af sanselige former. En mærkelig lyst starter med at præsentere gennembruddet for den moderne æstetik hos Immanuel Kant. Derefter gennemgår den de vigtige kendemærker ved kunst: æstetisk form, æstetisk kommunikation, forholdet mellem det sansede, det imaginære og det stemte, værket, hvordan man kan skelne mellem hvad der er kunst og ikke kunst, kunstsystemet og hvordan kunsten drives fremad i stadige opgør med sig selv. En mærkelig lyst – om iagttagelse af kunst er tredje og sidste bind i en trilogi, hvor de to første bind er Nutiden – det overfyldte rum (1993) og I hinandens øjne – bidrag til en kynisk etik (1995).

Om iagttagelse af kunst

En mærkelig lyst

Analyse af opbygningen og udviklingen af vor tids globaliserede verden. Der sættes fokus på tre aspekter af verdenssamfundet: samfundets dynamik, individet i samfundet og nationalstatens rolle.

Verdenssamfundet

Hvad er en utopi? Under hvilke omstændigheder opstår den? Hvilke forskellige funktioner har utopien? Disse og andre spørgsmål besvares i denne bog. I første del behandles utopien i almindelighed, uden hensyn til forskellene mellem utopierne. Der vises, hvordan utopien er et forsøg på at løse en social konflikt ved at konstruere en samfundsvision, hvor konflikten er ophørt med at eksistere. Først i anden del behandles de forskellige typer utopi – utopien som dagdrøm, som idealisering og som alternativ. Der gøres også rede for den krise som utopien kom i, da Marx, Engels og Lenin rettede deres kritik mod utopien som den uvidenskabelige forløber for marxismen. Men selv om utopien truede med at gå under, så er der, også inden for marxismens rækker, opstået en ny type utopi, som ikke vover at sige sit eget navn og som derfor kun viser sig indirekte. I tredje del behandles denne ’integrerede utopi’ nærmere. Det vises, hvordan det kan være en utopi til stede i teorier om menneskets arbejde og dets samvær med andre, i Techne og Eros. Både Eros og Techne kan være udtrykssteder for en utopi. Samtidig tilbagevises teorierne om, at menneskers arbejde og samvær uundgåeligt vil være udtryk for aggression og destruktion. I forbindelse med hovedtemaet er der i Utopisk dialektik analyser af Haugs vareæstetik, af Sohn-Rethels teori om forbindelsen mellem vareform og tankeform, af Goux’ numismatik, af Browns anarkistiske psykoanalyse, af Marcuses, Freuds og Marx’ arbejdsteorier. Bogen forsøger ud fra begrebet utopi at forstå en række teorier om forholdet mellem individ og samfund.

Utopisk dialektik

om iagttagelse af kunst

En maerkelig lyst

Mellem 1927 og 1939 skrev Wilhelm Reich en række bøger, hvis formål var at forlige psykoanalysen og marxismen – en teori om individet med en teori om samfundet. Reichs udgangspunkt var hans teori om orgasmens funktion. Ved at spørge, hvorfor hans patienter ikke kunne give sig hen i orgasmen, blev Reich trin for trin ført ud over det individuelle plan og over i sociologien og antropologien. Han blev overbevist om, at årsagen til menneskets plager ikke lå i mennesket selv, men i omverdenen. Bogen indeholder en gennemgang af Reichs bøger og artikler fra denne periode og undersøger, hvor meget der stadig er aktuelt hos Reich. Den slutter med beskrivelsen af Reichs kropsterapi og biologiske eksperimenter i perioden efter bruddet med kommunistpartiet og den psykoanalytiske sammenslutning.

1927-1939: Mellem Freud og Marx

Wilhelm Reich

Til alle tider har mennesker været svage over for æstetiske virkemidler, som ad hemmelige veje fanger, fortryller og fastholder opmærksomheden. Størrelse og farve, form og rytme påvirker lysten til at sige Ja og Nej. Æstetisk ledelse undersøger, hvordan organisationer bruger æstetiske virkemidler - og uundgåeligt gør det. Organisationer bruger nemlig ikke kun viden og værdier, når de træffer beslutninger. De bruger også æstetiske virkemidler. Bogen indeholder kapitler om organisationers image, retorik, fortællinger, design, reklame og arkitektur.

Ole Thyssen

About

Books

Join the club