Kulturradikalismens Musik

Mange tænker kulturradikal musik som jazzpræget musik til kulturradikale tekster, og Bernhard Christensens melodier til tekster af Poul Henningsen (Ta’ og kys det hele fra mig, Byens lys) er blevet en slags musikalske ikoner for kulturradikalismen. Men kulturradikalismens musik er meget andet end det. Det afgørende er, at der opstår en særlig problembevidsthed, spørgsmål, som de kulturradikale komponister og musikere forsøger at levere musikalske svar på. I Kulturradikalismens musik forsøger Michael Fjeldsøe at trænge bag om denne tankegang. Han kortlægger, hvordan kulturradikalismen kommer til udtryk i forestillinger om engagement, progressivitet og frigørelse, og hvordan sådanne idealer kan omsættes i musik. Det kan tage form af teatermusik, revymusik, filmmusik og politisk agitationsmusik, men det er også grundlaget for hele den kulturradikale musikpædagogik, for synet på jazz og for den danske Brecht-reception. Michael Fjeldsøe definerer kulturradikal musik som moderne musik, der havde en konkret anvendelse for øje og et frigørende perspektiv. I spændingsfeltet mellem musik, kultur og politik giver Kulturradikalismens musik på én og samme tid den første samlede beskrivelse af et centralt afsnit i dansk musikhistorie og en bredere fremstilling af mellemkrigstidens kulturhistorie.