Thomas Korsgaard

Hastetilfælde

Cecilie Spangsberg

Måske fordi den netop kan rokke ved sả fundamental en følelse som følelsen af godt at måtte være her. Og ryger den følelse, kan ensomheden ligefrem blive farlig, selvforstærkende, dødbringende.

 Det er et godt tegn. Det kommer du til igen, og sommetider vil nogen spørge dig, om det ikke er ensomt i sådan en ung alder at have valgt et liv med fire post-it-sedler som nærmeste pårørende

Du vil have perioder, hvor du køber en gammeldags skrivemaskine på auktion eller er me- get tæt på at adoptere et større kuld hvalpe fra et dyreinternat. Ingen af delene vil hjælpe dig med at løse problemet i din tekst. Hold fri istedet. Gå en tur.

 Det er det gode ved indlevelsesevnen, en slags poetisk retfærdighed. Hvis man ikke har den, bliver man en udvendig forfatter, drøvtyggende, uden nerve eller nervøsitet.

Så fin refleksion som understreger behovet for et inkluderende sprog i samfundsdebatten

Værket fyldte over 600 sider. Jeg tænkte pả den uoverskuelige mængde ord, der fandtes på mit eget modersmål, men som alligevel ikke føltes beregnet til folk som os.

Betaler du? Nej, op imod kommunen, der kæmper selv guderne forgæves, sagde min mor og gik ind for at ringe til vores far og meddele ham, at hun havde fået afslag.

- Hvad bruger de egentlig det forbistrede professorsprog til andet end at nedgøre andre mennesker? sagde min mor og puffede døren til køkkenet op med skulderen.

Der var frygtelige historier, som ikke længere var så frygtelige, måske fordi de udelukkende blev fortalt i datid, og datid altid er lettere at bære. 

Kaffetid var et ritual, et overleveringspunkt, en scene, hvor samtlige genrer kunne udspille Sig alt efter stemningen og yerdens pang

Man kan overtage en gård fra sin far, man kan overtage en gåde. Jeg ved stadig ikke, hvad det betyder og har aldrig hørt det siden (Flanekok)

 er en personlig og umiddelbar fortælling om, hvordan litteraturen kom til at spille en rolle i et liv, hvor det bestemt ikke lå i kortene – eller også gjorde det. når man læser bogen, får man fornemmelsen af, hvordan sproget og det sanselige spirer og slår igennem i Korsgaards liv. lidt som en mælkebøtte, der vokser op igennem asfalten og genstridigt overlever ukrudtsbrænderens gentagne forsøg på at udrydde den. bogen skildrer tydeligt, hvilken kræftpræstation det ofte kræver at bryde social arv igennem personlige erindringer om alt fra at slås med sin bror om tilbudsavisen til at se sin mor falde igennem de store huller, der tilsyneladende er i vores sociale sikkerhedsnet. Korsgaards historie er både rørende og inspirerende, men det stærkeste ved bogen er, efter min mening, at den skaber opmærksomhed omkring alle dem som ikke havde kræfterne til at bryde igennem asfalten. som sløjfen på værket, får han dermed også demonstreret, at litteraturen kan spille en vigtig rolle i vores samfund, hvis vi blot giver den lov. 

hastetilfælde er en personlig og umiddelbar fortælling om, hvordan litteraturen kom til at spille en rolle i et liv, hvor det bestemt ikke lå i kortene – eller også gjorde det. når man læser bogen, får man fornemmelsen af, hvordan sproget og det sanselige spirer og slår igennem i Korsgaards liv. lidt som en mælkebøtte, der vokser op igennem asfalten og genstridigt overlever ukrudtsbrænderens gentagne forsøg på at udrydde den. bogen skildrer tydeligt, hvilken kræftpræstation det ofte kræver at bryde social arv igennem personlige erindringer om alt fra at slås med sin bror om tilbudsavisen til at se sin mor falde igennem de store huller, der tilsyneladende er i vores sociale sikkerhedsnet. Korsgaards historie er både rørende og inspirerende, men det stærkeste ved bogen er, efter min mening, at den skaber opmærksomhed omkring alle dem som ikke havde kræfterne til at bryde igennem asfalten. som sløjfen på værket, får han dermed også demonstreret, at litteraturen kan spille en vigtig rolle i vores samfund, hvis vi blot giver den lov. 

Hastetilfælde

Reviews

Highlights