Staten Fra utopi til bureaukrati

I 1527 plyndrer kejserens tropper pavens Rom. I 1539 indforer den franske konge fransk som administrationssprog i sit rige. Og i 1555 gor freden mellem katolikker og lutheranere i Augsburg opsplitningen af kirken til en realitet. Tilsammen markerer de tre begivenheder det endelige sammenbrud for middelalderens politiske orden. De indvarsler en periode, hvor behovet for en sekulAer legitimering af fyrstens magt blev stadigt mere patrAengende, hvor lAengslen efter politisk stabilitet og national identitet blev vigtigere end religiose stridigheder, og hvor fyrstens hof blev omdannet til et administrativt apparat. Udviklingen skete langsomt og tovende. Men dens slutpunkt viste sig at vAere den modernes stat.EuropAeisk litteratur 1500-1800. Staten undersoger de spor, statens fremvAekst satte i europAeisk litteratur, og de nye funktioner, litteraturen fik i statens skygge. Gennem lAesninger af klassiske vAerker som Thomas Mores Utopia, William Shakespeares Julius Caesar og Ludvig Holbergs Den politiske kandestober undersoger den, hvordan litteraturen forholdt sig til en ny virkelighed, hvor fyrstens magt blev et politisk problem og bureaukratisk effektivitet en utopisk drom. LAesningerne viser tillige, hvordan litteraturen blev et refleksionsrum for tidens politiske sporgsmal.EuropAeisk litteratur 1500-1800. Staten er andet bind af i alt fire om forholdet mellem periodens litteratur og fremvAeksten af en moderne politisk horisont. Det forste bind, Verden, udkom i 2013, og de to folgende vil behandle samfundet og individet. Serien afspejler en ny litteraturhistorisk interesse i Europas grundlAeggende politiske sporgsmal.