Bogen og folket Den romantiske litteraturs politik

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ stromning i europAeisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det andelige liv. Men det er pa tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: LAeser man epokens vAerker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte ogsa har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medforer en udforskning af forholdet mellem de Danishnede eliter og det jAevne folk, dens besAettelse af kAerlighed rummer idealer om fAellesskabets samliv, og dens ideer om det andelige kredser om frihed.Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedvAerker, nemlig Friedrich Holderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem ide- og litteraturhistorisk forankrede nAerlAesninger undersoger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsAetningsfyldte bidrag, som europAeisk romantik giver til forstaelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.